Summary: | <p>Denne artikel identificerer og analyserer 3 idealtypiske ph.d.–vejledningsperspektiver, der korresponderer med forskellige forståelser af videnskabssyn og akademiske værdisæt. De 3 vejledningsperspektiver bygger på en interviewundersøgelse blandt 12 erfarne vejledere ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. De identificeres på baggrund af vidensskabssyn og empirisk analyse, og udgør 1) et klassisk akademisk perspektiv; 2) et nyt management perspektiv, der i højere grad vægter projektledelse og produktivitet samt 3) et samfundsforandrende perspektiv baseret på uddannelse af forandringsagenter og ’empowerment’ af den ph.d.-studerende. Artiklen konkluderer, at ph.d.-vejlederes videnskabssyn og akademiske værdisæt sætter rammerne for udfoldelsen af vejlederrollen og valg af værktøjer, og som sådan bør ph.d.-vejledere eksplicit stifte bekendtskab med og diskutere disse væsensforskellige perspektiver på vidensproduktion.</p><p> </p><p> </p> <p>This article aims to identify successful strategies used by PhD supervisors when assessing knowledge production, taking into account their perceptions of science in a contextual and historical setting. The empirical data is made up of statements from 12 supervisors from two different research programs at the Faculty of Engineering and Science at Aalborg University. Three different supervisory perspectives are identified in relation to their understanding of knowledge production: A classical professional perspective, a perspective based on productivity management and a perspective based on change agency and empowerment. In the final discussion it is argued that in light of current challenges that include pressure to increase the number of PhD students and secure an international profile for the PhD education program a balanced use of all three perspectives could prove beneficial.</p>
|