| Summary: | The Capability Cycle is a model that can be used to structure thinking about military capability. If, however, the intent is to analyze or explain specific problems scientifically, it needs to be linked with theory. The choice of theory is not implicit in the Capability Cycle and must be spelled out each time the model is used and always linked to the problem at hand. There is no single authoritative interpretation of the Capability Cycle. Instead, the three dominant versions of the Capability Cycle operationalize the model from very different epistemological as wells as ontological positions, and the Capability Cycle’s authors do not always justify their analytical choices. The scientific discussion on the Capability Cycle has focused more on who said what during the development of the model than on the model’s claims of cause and effects, mechanisms, and premises. Greater clarity on the latter is a prerequisite for using it in a scientific manner, however. This article analyzes the philosophical premises for the three variants of the Capability Cycle. It enables users to engage in a critical discussion of the Capability Cycle. The aim is to enable its users to link the model with theory that is either appropriate or useful to understand the matter under inquiry or to discard the Capability Cycle as a tool to understand that specific problem. Resumé Krigsførelsens Kredsløb er en struktur eller en enkel model til strukturere tænkning om militære kapabiliteter. Men modellen skal suppleres med teori, hvis den skal bruges til at forklare eller analysere konkrete problemer. Valg af teori afhænger af de grundantagelser, man gør sig om det sagsforhold, man forsøger at forstå. Det skal bestemmes fra gang til gang og i relation til den konkrete problemstilling. Formålet med denne artikel er at øge bevidstheden om, hvad Krigsførelsens Kredsløb kan og ikke kan. Krigsførelsens Kredsløb er gennem tiden blevet brugt og operationaliseret med ganske forskellige syn på virkelighed og viden, uden at kredsløbets forfatterne har været eksplicitte herom. Den videnskabelige diskussion har i hovedtræk bestået af idéhistoriske forsøg på at opspore, hvad kredsløbets forfattere mente, og hvem der var ophavsmand til hvad. For den, der ønsker at arbejde videnskabeligt, er det nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at kortlægge, hvad andre har ment. Man må selvstændigt, kritisk udlægge sine grundantagelser om den sag, man vil undersøge. Man må selv svare på, hvad det er, man undersøger, og hvordan man mener at kunne vide noget om det. Denne artikel vil gøre brugere af Krigsførelsens Kredsløb i stand til enten at koble modellen med en teori og et videnssyn, der er passende til at lave en videnskabelig analyse af en konkret problemstilling, eller til at forkaste den som uanvendelig til det konkrete formål. Keywords: Krigsførelsens Kredsløb; videnskabsteori; videnskab
|
|---|
