| Summary: | Materiale fra et antropologisk feltarbejde på en skole i Barcelona danner grundlaget for artiklens analyser af hvordan materialitet dvs. bygninger, indretning, ting og sociale kroppe i samspil koreograferer en hverdag for små børn i en skolekontekst. Det vises hvordan skolen som materialitet ikke bare disciplinerer men også giver rum for, at de små børn kan manipulere med omgivelserne og profitere af samværet med større børn samtidig med at de etablerer et fællesskab blandt jævnaldrende. I analyserne tages afsæt i forfatterens antropologiske forbløffelse, vilje til at komparere med eksisterende viden om danske børnehaver samt en bestræbelse på at fremhæve det konkrete og specifikke. Artiklen er et bidrag til den aktuelle uddannelsespolitiske og pædagogiske diskussion om små børns nutidige og fremtidige forhold til skolen som institution.
|
|---|
