Summary: | Sammendrag
I artiklen undersøges det, hvordan køn og etnicitet forhandles
af piger anbragt på sikrede institutioner. International forskning
har i stigende grad undersøgt pigers involvering i kriminalitet
og gadekultur og belyst, hvordan disse tilhørsforhold former køn
og etnicitet. Det er imidlertid ikke grundigt undersøgt, hvordan
disse identifikationer og tilhørsforhold formes i mødet med professionelle
inden for socialt arbejde. Med afsæt i en kvalitativ undersøgelse
om piger anbragt på sikrede institutioner analyseres dette møde
gennem to cases. Ved hjælp af poststrukturalistisk subjektiveringsteori
analyseres identitet som skiftende sociale orienteringer mod sikkerhed,
samhørighed og handlekraft. I konklusionen peges der på, hvordan
en forståelse for identitet som flydende og foranderlig er relevant
for velfærdsstatens opsøgende og behandlende indsatser for udsatte
og kriminalitetstruede unge.
|