| Summary: | Artiklen præsenterer et pilotprojekt bestående af et kvalitativt interventionsstudie, som undersøger hvad der sker i litteraturundervisningen, når man anvender stedbaseret læsning som metode. Studiets empiriske materiale består af feltnotater, lærerinterview og elev-essays. Materialet er fremstillet i forbindelse med en 8. klasses litteraturundervisningsforløb, som omfattede et besøg på et strandingsmuseum og dets geografiske lokalitet. Undervisningsforløbets overordnede formål var at bevidstgøre eleverne om litteraturens og menneskets bundethed til steder ved at tekst og sted blev sat i forbindelse med hinanden i en dobbeltrettet opmærksomhed. Forløbet blev planlagt af forfatterne og gennemført af klassens dansklærer. I analysen af det empiriske materiale undersøges det, hvornår der hos eleverne forekommer dobbeltrettet opmærksomhed på tekst-sted; hvordan den opstår, og hvad den indeholder, ved hjælp af en lukket kodning med de tre begreber: tekstopmærksomhed, stedsopmærksomhed og dobbeltrettet opmærksomhed. Pilotundersøgelsens resultater viser, at dobbeltrettet opmærksomhed hovedsageligt forekommer efter undervisningen på stedet; når læreren stilladserer den; og at der opstår flere mangefacetterede forbindelser mellem tekst og sted i elevernes læsning af teksten. Diskussionen peger på nogle nye indsigter og dimensioner, som stedbaseret læsning eventuelt kan bidrage med i skolens litteraturundervisning, og på mulige forbedringer af interventionsdesignet.
|
|---|
