| Summary: | De senere år har der i Danmark været en udbredt debat om «ghetto»-områder, hvor bestemte boligkvarterer er blevet gjort til genstand for negativ opmærksomhed politisk og i medierne. På baggrund af et casestudie af NGO’en GAME, der bygger på interviews med unge, der er engageret i organisationens arbejde med gadeidræt i områderne, GAMEs hjemmeside samt policydokumenter repræsenterede den danske politiske diskurs om «ghetto»-områder argumenteres i denne artikel for, hvordan lokale og sociale stedskvaliteter kan medtænkes i den offentlige debat og den bysociologiske og ungdomspædagogiske forskning. Ved hjælp af et stedssensitivt perspektiv, der inddrager socialsemiotisk teori, og en sondring mellem taktik og strategi hentet hos de Certeau, vises i den empiriske analyse, hvordan GAMEs løse semiorganiserede tilgang til gadeidræt giver unge mennesker i «ghetto»-områder mulighed for at praktisere selvudtryk gennem bestemte stedslige taktikker. Desuden diskuteres, hvordan GAME i sit ungdomskulturelle udtryk tilsyneladende formår at undslippe territorial stigmatisering på måder, der kan bidrage til nye, produktive sammenhænge mellem steder og identitetsudvikling.
|
|---|
