Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
Kulturhistorisk Museum Randers har i de senere år sat øget fokus på byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske gæstearbejderes historie, og i 2005 blev der set nærmere på tyrkernes børn. Tyrkerne var den første store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet...
Main Author: | |
---|---|
Format: | Article |
Language: | Danish |
Published: |
Dansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks Folkeminder
2011-06-01
|
Series: | Kulturstudier |
Subjects: | |
Online Access: | https://tidsskrift.dk/fn/article/view/5191 |
id |
doaj-10d1ddaa969c4a2db221a27fd7551951 |
---|---|
record_format |
Article |
spelling |
doaj-10d1ddaa969c4a2db221a27fd75519512020-11-24T23:43:12ZdanDansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks FolkeminderKulturstudier1904-53522011-06-01219111510.7146/ks.v2i1.51914687Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010Anders Have EspersenKulturhistorisk Museum Randers har i de senere år sat øget fokus på byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske gæstearbejderes historie, og i 2005 blev der set nærmere på tyrkernes børn. Tyrkerne var den første store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet overhalet af bosnierne, hvoraf de første kom til byen som krigsflygtninge i 1993. Denne artikel er baseret på en undersøgelse af de bosniske krigsflygtninge, som museet foretog henover sommeren 2010. Udover at klarlægge det historiske forløb for bosniernes tilværelse i Randers, giver undersøgelsen gennem tolv interviews et indblik i, hvordan bosnierne er faldet til i byen. Det beskrives desuden, hvorledes det er at være bosnier i Randers i dag. Interviewgruppen udgjordes af otte kvinder og fire mænd. Blandt kvinderne var der fire, der aldersmæssigt befandt sig i tyverne, mens de resterende befandt sig i henholdsvis trediverne, fyrrerne og halvtredserne. For mændenes vedkommende var den ene halvdel i fyrrerne og den anden i halvtredserne. Undersøgelsen viser blandt andet, at de mål for integration, som Randers Kommune satte sig, da det fra 1995 stod klart, at de bosniske flygtninge ville blive i byen, på de fleste områder stemte overens med ønskerne fra størstedelen af bosnierne. For kommunen blev det i løbet af kort tid det væsentligste, at de mange nye borgere blev i stand til at klare sig selv gennem sprog, beskæftigelse og bolig, mens det for bosniernes vedkommende handlede om hurtigst muligt at komme i gang med det liv, som krig og uvished havde afbrudt. At de bosniske flygtninge skulle integreres socialt i det danske fællesskab og gennem danske netværk var af begge parter prioriteret lavere. Selvom kontakten til danskerne i Randers stadig mest er begrænset til arbejde og uddannelse, opfattes bosnierne i Randers i dag, både af dem selv og den danske majoritetsbefolkning, alligevel som den mest velintegrerede større indvandrergruppe i byen.https://tidsskrift.dk/fn/article/view/5191krigsflygtningeBosnienintegration |
collection |
DOAJ |
language |
Danish |
format |
Article |
sources |
DOAJ |
author |
Anders Have Espersen |
spellingShingle |
Anders Have Espersen Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010 Kulturstudier krigsflygtninge Bosnien integration |
author_facet |
Anders Have Espersen |
author_sort |
Anders Have Espersen |
title |
Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010 |
title_short |
Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010 |
title_full |
Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010 |
title_fullStr |
Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010 |
title_full_unstemmed |
Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010 |
title_sort |
fællesskab og integration – de bosniske krigsflygtninge i randers 1993-2010 |
publisher |
Dansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks Folkeminder |
series |
Kulturstudier |
issn |
1904-5352 |
publishDate |
2011-06-01 |
description |
Kulturhistorisk Museum Randers har i de senere år sat øget fokus på byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske gæstearbejderes historie, og i 2005 blev der set nærmere på tyrkernes børn. Tyrkerne var den første store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet overhalet af bosnierne, hvoraf de første kom til byen som krigsflygtninge i 1993.
Denne artikel er baseret på en undersøgelse af de bosniske krigsflygtninge, som museet foretog henover sommeren 2010. Udover at klarlægge det historiske forløb for bosniernes tilværelse i Randers, giver undersøgelsen gennem tolv interviews et indblik i, hvordan bosnierne er faldet til i byen. Det beskrives desuden, hvorledes det er at være bosnier i Randers i dag. Interviewgruppen udgjordes af otte kvinder og fire mænd. Blandt kvinderne var der fire, der aldersmæssigt befandt sig i tyverne, mens de resterende befandt sig i henholdsvis trediverne, fyrrerne og halvtredserne. For mændenes vedkommende var den ene halvdel i fyrrerne og den anden i halvtredserne.
Undersøgelsen viser blandt andet, at de mål for integration, som Randers Kommune satte sig, da det fra 1995 stod klart, at de bosniske flygtninge ville blive i byen, på de fleste områder stemte overens med ønskerne fra størstedelen af bosnierne. For kommunen blev det i løbet af kort tid det væsentligste, at de mange nye borgere blev i stand til at klare sig selv gennem sprog, beskæftigelse og bolig, mens det for bosniernes vedkommende handlede om hurtigst muligt at komme i gang med det liv, som krig og uvished havde afbrudt. At de bosniske flygtninge skulle integreres socialt i det danske fællesskab og gennem danske netværk var af begge parter prioriteret lavere. Selvom kontakten til danskerne i Randers stadig mest er begrænset til arbejde og uddannelse, opfattes bosnierne i Randers i dag, både af dem selv og den danske majoritetsbefolkning, alligevel som den mest velintegrerede større indvandrergruppe i byen. |
topic |
krigsflygtninge Bosnien integration |
url |
https://tidsskrift.dk/fn/article/view/5191 |
work_keys_str_mv |
AT andershaveespersen fællesskabogintegrationdebosniskekrigsflygtningeiranders19932010 |
_version_ |
1725502606641463296 |