Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010

Kulturhistorisk Museum Randers har i de senere år sat øget fokus på byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske gæstearbejderes historie, og i 2005 blev der set nærmere på tyrkernes børn. Tyrkerne var den første store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet...

Full description

Bibliographic Details
Main Author: Anders Have Espersen
Format: Article
Language:Danish
Published: Dansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks Folkeminder 2011-06-01
Series:Kulturstudier
Subjects:
Online Access:https://tidsskrift.dk/fn/article/view/5191
id doaj-10d1ddaa969c4a2db221a27fd7551951
record_format Article
spelling doaj-10d1ddaa969c4a2db221a27fd75519512020-11-24T23:43:12ZdanDansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks FolkeminderKulturstudier1904-53522011-06-01219111510.7146/ks.v2i1.51914687Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010Anders Have EspersenKulturhistorisk Museum Randers har i de senere år sat øget fokus på byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske gæstearbejderes historie, og i 2005 blev der set nærmere på tyrkernes børn. Tyrkerne var den første store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet overhalet af bosnierne, hvoraf de første kom til byen som krigsflygtninge i 1993. Denne artikel er baseret på en undersøgelse af de bosniske krigsflygtninge, som museet foretog henover sommeren 2010. Udover at klarlægge det historiske forløb for bosniernes tilværelse i Randers, giver undersøgelsen gennem tolv interviews et indblik i, hvordan bosnierne er faldet til i byen. Det beskrives desuden, hvorledes det er at være bosnier i Randers i dag. Interviewgruppen udgjordes af otte kvinder og fire mænd. Blandt kvinderne var der fire, der aldersmæssigt befandt sig i tyverne, mens de resterende befandt sig i henholdsvis trediverne, fyrrerne og halvtredserne. For mændenes vedkommende var den ene halvdel i fyrrerne og den anden i halvtredserne.  Undersøgelsen viser blandt andet, at de mål for integration, som Randers Kommune satte sig, da det fra 1995 stod klart, at de bosniske flygtninge ville blive i byen, på de fleste områder stemte overens med ønskerne fra størstedelen af bosnierne. For kommunen blev det i løbet af kort tid det væsentligste, at de mange nye borgere blev i stand til at klare sig selv gennem sprog, beskæftigelse og bolig, mens det for bosniernes vedkommende handlede om hurtigst muligt at komme i gang med det liv, som krig og uvished havde afbrudt. At de bosniske flygtninge skulle integreres socialt i det danske fællesskab og gennem danske netværk var af begge parter prioriteret lavere. Selvom kontakten til danskerne i Randers stadig mest er begrænset til arbejde og uddannelse, opfattes bosnierne i Randers i dag, både af dem selv og den danske majoritetsbefolkning, alligevel som den mest velintegrerede større indvandrergruppe i byen.https://tidsskrift.dk/fn/article/view/5191krigsflygtningeBosnienintegration
collection DOAJ
language Danish
format Article
sources DOAJ
author Anders Have Espersen
spellingShingle Anders Have Espersen
Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
Kulturstudier
krigsflygtninge
Bosnien
integration
author_facet Anders Have Espersen
author_sort Anders Have Espersen
title Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
title_short Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
title_full Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
title_fullStr Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
title_full_unstemmed Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010
title_sort fællesskab og integration – de bosniske krigsflygtninge i randers 1993-2010
publisher Dansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks Folkeminder
series Kulturstudier
issn 1904-5352
publishDate 2011-06-01
description Kulturhistorisk Museum Randers har i de senere år sat øget fokus på byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske gæstearbejderes historie, og i 2005 blev der set nærmere på tyrkernes børn. Tyrkerne var den første store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet overhalet af bosnierne, hvoraf de første kom til byen som krigsflygtninge i 1993. Denne artikel er baseret på en undersøgelse af de bosniske krigsflygtninge, som museet foretog henover sommeren 2010. Udover at klarlægge det historiske forløb for bosniernes tilværelse i Randers, giver undersøgelsen gennem tolv interviews et indblik i, hvordan bosnierne er faldet til i byen. Det beskrives desuden, hvorledes det er at være bosnier i Randers i dag. Interviewgruppen udgjordes af otte kvinder og fire mænd. Blandt kvinderne var der fire, der aldersmæssigt befandt sig i tyverne, mens de resterende befandt sig i henholdsvis trediverne, fyrrerne og halvtredserne. For mændenes vedkommende var den ene halvdel i fyrrerne og den anden i halvtredserne.  Undersøgelsen viser blandt andet, at de mål for integration, som Randers Kommune satte sig, da det fra 1995 stod klart, at de bosniske flygtninge ville blive i byen, på de fleste områder stemte overens med ønskerne fra størstedelen af bosnierne. For kommunen blev det i løbet af kort tid det væsentligste, at de mange nye borgere blev i stand til at klare sig selv gennem sprog, beskæftigelse og bolig, mens det for bosniernes vedkommende handlede om hurtigst muligt at komme i gang med det liv, som krig og uvished havde afbrudt. At de bosniske flygtninge skulle integreres socialt i det danske fællesskab og gennem danske netværk var af begge parter prioriteret lavere. Selvom kontakten til danskerne i Randers stadig mest er begrænset til arbejde og uddannelse, opfattes bosnierne i Randers i dag, både af dem selv og den danske majoritetsbefolkning, alligevel som den mest velintegrerede større indvandrergruppe i byen.
topic krigsflygtninge
Bosnien
integration
url https://tidsskrift.dk/fn/article/view/5191
work_keys_str_mv AT andershaveespersen fællesskabogintegrationdebosniskekrigsflygtningeiranders19932010
_version_ 1725502606641463296